Norskejede City Self-storage har gennem de seneste år udbygget sine forretninger i en række europæiske lande. Nu er de klar til at markedsføre sit særlige opbevaringskoncept og har derfor samlet hele budgettet hos Sunrise, samtidig med at markedsføringsindsatsen bliver intensiveret
Stort europæisk potentiale
Markedet for self-storage er langt større i USA og meget længere fremme, mens det stadig er en forholdsvis ukendt og umoden kategori her i Europa. Der er efter alt at dømme et enormt potentiale i Europa inden for opbevaring til både virksomheder og forbrugere. Men først skal kunderne altså lære konceptet at kende og blive trygge ved det. Derfor vil City Self-Storage sætte sig på en position, der driver og udvikler kategorien self-storage i forbrugernes bevidsthed.
”Strategien er at gøre self-storage til et mere personligt og menneskeligt produkt. For der er en del barrierer, der skal nedbrydes. Nogle forbrugere har et helt forkert billede af en trist lagerhal i et øde industrikvarter – og det er meget langt fra det produkt, som City Self-Storage i virkeligheden tilbyder,” fortæller Niels Meibom-Larsen, COO i City Self-Storage.
Sunrise udvikler international position og platform
I første omgang har opgaven for Sunrise været at udvikle en positioneringsstrategi med et internationalt koncept, der kan fungere på tværs af markederne. Det udmønter sig i 2012 i to imagekampagner og fire taktiske kampagner, som er lette at implementere på de lokale markeder. Altså en veludviklet værktøjskasse, der kan tilpasses hvert markeds særlige behov.
”Sunrises tilgang til projektet er at skabe en konsistent, homogen profil på tværs af de seks europæiske markeder, og dermed effektivisere den nuværende markedsføring. City Self-Storage kunne ganske enkelt få mange flere muskler i markedet ved at lade Sunrise samle trådene. Vi er i forvejen vant til at håndtere paneuropæiske projekter for vores kunder, som i stigende grad orienterer sig internationalt – bl.a. Carl Hansen & Søn”, fortæller direktør Simon Hertz, Sunrise.
Om City Self-Storage
City Self-Storage er et privatejet selskab med hovedsæde i Norge og har derudover forretninger i Danmark, Sverige, Spanien, Polen og Tjekkiet. Indtil videre 40 centre i seks lande, og dermed er City Self-Storage blandt de største spillere på det europæiske marked.
Vil du høre nærmere om processen, så kontakt Simon Hertz på sh@sunrise.dk eller ring på 22 70 77 10.